Setting

Knoglefrygt foregår i en svagt anderledes version af nutidens Danmark. Verden er for det meste normal bortset fra følgende:

  1. Historiske biologer er en relativt velkendt forksergren, der fungerer som beskrevet på denne side.
  2. Der findes enkelte overnaturlige elementer inspireret af genren magisk realisme.

Settingens overnaturlige elementer

Der findes elementer i spillet, der er overnaturlige og ikke findes i virkeligheden. Til at begynde med tror de fleste af jeres karakterer ikke på den slags. Dog er forskerne mere klar til at acceptere overnaturlige ting, end de nok ville være i den virkelige verden. Hvad er disse overnaturlige elementer? De er følgende:

  1. Fabricius’ genoplivningsmaskine – en maskine, lavet af forskeren Fabricius, der rigtigt nok kan genoplive et dødt dyr, hvis det får knoglerne af dyret.
  2. Selve dyret, der undersøges i spillet. Det er et eller andet forhistorisk dyr, I ikke er i stand til at klassificere.
  3. Enkelte karakterers overnaturlige oplevelser – disse oplevelser kan både være rigtige eller falske, alt efter hvad man finder fedt i spillet.

Det er vigtigt for spillet, at de overnaturlige elementer ikke bliver set som magi. Spillet er ikke et fantasy-scenarie, hvor det overnaturlige følger regler i en sammenhængende verden. I stedet spiller de overnaturlige elementer en symbolsk rolle, de bruges til at styrke spillets temaer og gøre dem mere håndgribelige. Derfor er det også vigtigt, at når forskerne opdager disse overnaturlige ting, så tror de ikke ‘hov, åbenbart findes magi alligevel’, i stedet er det en ‘holy shit, det her burde være umuligt oplevelse.

Er du interesseret i mine (designerens) tanker bag, hvad de magiske elementer repræsenterer, så læs her: Det er meningen fra min side, at dyret repræsenterer den umulige udfordring at skabe mening ud af verden. Maskinen repræsenterer til gengæld de svar videnskaben kan give os, som dog i sidste ende bare åbner op for endnu flere spørgsmål, og som nedriver den måde, vi forstod virkeligheden på før. Men spillet tilhører også spillerne. I må læse det ind i de magiske elementer, I føler, giver mening

Historisk Biologi i settingen

Knoglefrygt handler om en gruppe forskere indenfor ‘Historisk Biologi’. Historisk Biologi er i vores version af Danmark en relativt respekteret gren af forskningen, der har fokus på dyrs biologi indenfor de sidste 5 millioner år ca.

Indenfor forskningen er der 3 ”skoler” – altså sammenslutninger af forskere, der er nogenlunde enige om, hvad der er vigtigt at finde ud af ved et dyr, og hvordan
man finder ud af det. Disse tre skole er: Knogleanalytikerne, DNA-analytikerne og Konstruktivisterne.

Knogleanalytikerne er den største og ældste gren af forskningen. Knogleanalytikerne er interesserede i at bestemme basale træk ved uddøde dyr ved at kigge på dyrets knogler. Det er typisk ting som: Hvilke dyr, er dette dyr beslægtet med? Hvad levede dyret af for noget mad? Hvor levede det henne? Osv. De finder ud af dette ved at se på dyrets knogler og sammenligne dem med andre dyrs knogler – dette kræver ofte noget subjektiv vurdering og man skal argumentere for sin sag.

DNA-analytikerne er den yngste, men hurtigt frembrusende gren af forskningen. DNA-analytikerne er også interesserede i at bestemme basale træk ved uddøde dyr, men særligt med fokus på, hvor dyret ligger i ”stamtræet” – altså hvilke dyr den er beslægtet med. De finder ud af dette ved at analysere DNA med en række moderne maskiner lavet til formålet. DNA-analytikerne ser deres videnskab som den mest objektivt sande, hvis man kan finde et dyrs DNA, kan man være ret sikker på, hvilket dyr det var. Tit er DNA fra uddøde dyr dog beskadiget, så det kan være sværere, end ideelt.

Konstruktivisterne er den mindste gren af forskningen. Konstruktivisterne mener ikke, der findes en rigtig sandhed, og stiller spørgsmål til, hvorfor de andre grene er så interesserede i at definere dyret – altså katagorisere det som en art. I stedet er konstruktivisterne interesseret i, hvad dyret kan lære os om livet og at være menneske. Dette finder de ud af ved at prøve at finde frem til dyrets ”personlige” historie: ”Hvad døde det af?” ”Hvad oplevede det mens det levede?” Og til sidst svare på: ”Hvad betyder det for os?” De finder ud af dette ved at kigge på
knoglerne ligesom knogleanalytikerne.