Blood on the Clocktower

Blood on the Clocktower er et social deduction brætspil – til forveksling minder det meget om Werewolf/Varulv. Som spiller får du en hemmelig rolle, enten som en af de gode borgere eller som dæmonen og deres håndlangere. Hver dag skal byen prøve at udpege dæmonen og slå den ihjel, mens dæmonen langsomt udryder byens borgere én ad gangen.

Til forskel fra Werewolf er alle roller i Blood on the Clocktower relevante, og får på en eller anden måde information drypvist. Det betyder, spillet både kræver man kan bluffe og se igennem bluff, men også at man logisk kan regne sig frem til sandheden. Selv hvis man dør er man ikke ude af spillet, men bliver ved med at deltage, bare i svækket tilstand. Vi spiller forskellige scenarier fra spildag til spildag, og er åbne for at prøve evt. hjemmelavede scenarier, hvis du har sådan ét.

Betaling for deltagelse

Praktisk

Lokation: Tværmarkvej 20A
Hvornår: Torsdage i lige uger
Klokkeslet: 17.30-21.30
Alder: 14+
Medlemskab: Du kan være med to gange gratis, derefter forventer vi, at du bliver medlem af foreningen Elysion og betaler 50kr for deltagelse.
Mad: Der er ikke planlagt aftensmad i arrangementet, men Elysions lokaler har både køkken og mikrobølgeovn

Tilmeld dig på Facebook!

For arrangørere og storytellers

Vi organiserer Blood on the Clocktower over Discord og Google-drev. I drevet har vi skema over hvem, der er storyteller hvornår, mens Discord er kommunikationskanalen.