Guide til aktiviteter i Elysion

Hold en aktivitet igennem Elysion!

Hvis du holder et arrangement igennem Elysion, kan du få rigtig meget hjælp, læs denne side for mere. På denne side kan du læse om, hvordan du holder en aktivitet gennem Elysion. Som det første har vi nogle enkelte krav:

Krav til Elysion-arrangementer:

  • Mindst én i arrangørgruppen skal være medlem af Elysion.
  • Hvis aktiviteten foregår over flere gange, f.eks. en ugentlig kampagne, og der deltager børn på 15 år eller derunder, skal du kontakte bestyrelsen og indhente børneattester på alle voksne arrangørere.
  • Aktiviteten skal overholde Elysions politikker. Dem kan du finde her.

Andet du bør overveje

Informer foreningen om din aktivitet

Særligt hvis du holder en større aktivitet igennem foreningen vil vi rigtig gerne have, du kontakter bestyrelsen, så de kan holde overblik over foreningen. Du kan også skrive, hvis du er usikker på, om dit arrangement passer ind i foreningens kontekst. Skriv gerne:

  • Navne på arrangørgruppen
  • Konceptet for arrangementet
  • Om målgruppen indeholder børn under 15 år
  • Din alkoholpolitik

 

Mail: kontakt@elysionrollespil.dk

Reklamer for din aktivitet

Alle Elysion-aktiviteter må reklamere for sig selv på vores Discord og Facebook-gruppe.

Elysion har en foreningsudvikler, som også kan hjælpe med reklame. Kontakt dem på Discord eller ansat@elysionrollespil.dk.

Du kan derudover reklamere følgende steder:

Danske Rollespillere Facebookgruppe

Rollespil.dk

Brætspil i Aarhus Facebookgruppe