Vedtægter
En forenings vedtægter er de grundlæggende administrative regler, som danner forenings kerne. Det er f.eks. her, at reglerne om, hvilke slags bestyrelsesposter, der skal være i foreningen, hvad foreningens navn er og hvor ofte, at vi skal afholde generalforsamlinger.
I Elysion kan vedtægterne kun ændres med et 2/3 stemmeflertal til en generalforsamling, og derfor kræver det bred enighed at ændre i reglerne. Man skal altså se vedtægterne som foreningens grundlov, der er svære at ændre, for at sikre medlemmernes rettigheder.
Her kan du hente foreningens gældende vedtægter:
Andre beslutninger
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed, og derfor kan beslutninger taget af generalforsamlingen kun ændres til en anden generalforsamling. Alle medlemmer kan stille et forslag om, at generalforsamlingen skal tage stilling til et emne, f.eks. om vi i foreningen skal prioritere at have mobilepay som en mulig betalingsplatform.
Belutningerne bestemmes ved almindeligt flertal, hvilket betyder, at der til generalforsamlingen skal være flere stemmer for end imod forslaget.
Her kan du læse beslutninger, som er taget af foreningen på en generalforsamling: Generalforsamlingens beslutninger.