ULVENS HUS
Ulvenes hus handler om et lille samfund af varulve i en alternativ version af Aarhus. Hver 2. måned holder de forskellige varulvefamilier månefest, hvor de mødes, laver mad sammen, udfører ritualer og minder hinanden om dogmet, at “ulven er intet uden flokken”. Alle ulvene har hver sin ulvetype, “herskerulv”, “soldaterulv” og “vildulv”, der bestemmer hvordan deres status er i flokken.
Målet med Ulvenes Hus er at skabe en spillerdrevet og settingbåret kampagne, der handler om familie, pligt, flokmentalitet, konformitet og små fællesskaber. Alle disse temaer udspiller sig i en magisk verden, hvor vi er den lokale ulveflok, der prøver at leve sit normale liv i en magisk hverdag. Kampagnen handler ikke om at gøre oprør mod flokkens kultur, men om at leve og eksistere i den.
Praktisk
Ulvenes Hus spiller hveranden måned, den 4. lørdag (med få undtagelser), på Tværmarksvej 20A, 8240 Risskov i Aarhus.
Pris: Gratis for medlemmer, 50 kr for ikke-medlemmer.