Kommende aktiviteter

Hunger & Ligdans

“Er vi fucking klar eller hvad?! For hvor vi skal hen er der folk, som vil æde os for et godt ord. De har ingen nåde for os, og vi har ingen nåde for dem, så skal vi fucking vise dem, vi er de hårdeste vampyrer eller hvad?!” – Ductus Haxholm til sit kobbel Blodmåne.
Hunger & Ligdans handler om brutalitet, fanatisme og gruppesolidaritet.
Man vil i spillet skulle indsværge en ny Biskop af Sekten gennem blodige ritualer, kæmpe med dem, der står en nærmest, mod andre medlemmer af Sekten, give sig hen til religiøst vanvid, fornægte menneskelighed til fordel for det monstrøse, og mærke spillet på egen krop, hvad end det er gennem stuntkamp, vride sig på dansegulvet eller ved at gå gennem sadistiske ritualer, før man til slut gør sig klar til at drage ud på en dødsmission mod Sektens ældgammel fjender.
Scenariet har stort fokus på spilgruppen fremfor den individuelle rolle, og man melder sig derfor til i grupper af 3-5, der vil spille et koncept sammen. Man ønsker sammen et gruppekoncept, som arrangørgruppen skriver et oplæg til, og derefter er man med til at udpensle. For i vampyrens verden er man kun så stærk som sin gruppe – der er ikke plads til individers ønsker, hvis Sekten skal overleve.

Dato: 28.-29. oktober 2022 kl. 16:00-00:00.
Lokation: Det 3. Rum, Jægergårdsgade 154C, 1. tv
8000, Aarhus.

Arrangørhold: Ann Christensen & Finian Westergaard.
Kontakt: hungerogligdans@gallowsgames.org
Hjemmeside: https://hungerogligdans.gallowsgames.org/

Paramount (Udsat på ubestemt tid)

Der spilles en gang hvert kvartal i Aarhus. Det koster 50 kroner at deltage for medlemmer af Elysion og 100 kroner for ikke-medlemmer.
Datoer for kommende spilgange:

  1. spilgang: Udsættes til, når det er ansvarligt at afholde mht. corona retningslinjerne.

Amos er et smukt og farligt land og i Paramount, spiller du en af dens mægtigste. Om du spiller en fyrste, en præst, en rygtehandler eller en dragedræber deltager du i Imperiets Hof og er til stede i landets pulserende hjerte, mens verdenens skæbne bliver bestemt af dem der holder tøjlerne. Om det er åbenlyst eller i skyggerne. Liverollespilskampagnen Paramount omhandler de adelige i den fiktive verden Amos og fokusere på disses interne drama og intriger, det handler om deres familier og den politiske manøvrering der skal til for at beskytte din slægt og din ære. Hvis man samtidig vinder magt og hæder, er det jo blot en heldig bonus.

Kampagnens hovedarrangør er Mads Hyldal Sørensen.
Kontakt ham på Mail: ParamountLARP@gmail.com
Se mere på hjemmesiden: https://paramountlarp.wixsite.com/paramount
eller på Facebook: https://www.facebook.com/groups/ParamountLARP/

Aarhus ved Midnat (Udsat på ubestemt tid)

Månedlig kampagne. Lokationen er N.J. Fjordsgade 2, 8000 Aarhus C.

Alle spilgange er med forbehold for COVID19-epidemien. Aarhus ved Midnat afholder først spilgange igen, når det kan gøres forsvarligt ift. forholdsregler.

Aarhus ved Midnat er en liverollespilskampagne, som handler om vampyrer i en mørk og dyster nutid og de udfordringer, som kommer ved at lede en uddødelig eksistens, samt de politiske farer som de hver nat møder. Man spiller en del af en organisation ved navn Camarillaen, som for nyligt har generobret Århus, og man ser sig nu fanget mellem to bekrigende faktioner inden for Camarillaen. Nu handler det om at genopbygge og samle styrke. Kampagnen tager udgangspunkt i V5-versionen af  Vampire: The Masquerade og er en videreførelse af rollespilskampagnen Grenaa ved Midnat, der fandt sted i Grenaa i løbet af 2019.

Kampagnens arrangørhold består af Ian Reinholt, Brian Johannesen og Penn-Marie Jensen
Kontakt: GrenaaVedMidnat@gmail.com

Mere information findes i kampagnens Facebookgruppe.